Log på Registrer

Log på

Firmatilmelding DHS årsmøde 2018

I forbindelse med DHS’ årsmøde vil firmaer med produkter af relevans for diagnostik og behandling af hæmatologiske sygdomme få mulighed for at købe en standplads i udstillingslokalerne d. 9. marts til 2.000 kr./m2. I år har vi ændret tidsrammen for udstilling fra fredag og lørdag til kun at være fredag. Der udbydes standpladser af 5 m2, 10 m2 eller 15 m2.
Udstillingspladserne vil være i de lokaler, hvor de serveres kaffe i pauserne, mens det faglige program afholdes i et tilstødende lokale.
Vores erfaringer fra de senere år er, at der deltager 120 – 140 læger i årsmødet. Firmaer, der har købt en standplads, kan deltage i det faglige program med op til 2 personer per stand og ved ønske om flere deltagere kan der tages kontakt til DHS kasseren. Vi er imidlertid nødt til at lade deltagere fra industrien selv betale for eventuel overnatning på Hindsgavl. Af hensyn til de fysiske rammer, er der plads til 22 firmastande efter ”først til mølle” princippet og standplads er først garanteret ved bekræftelse fra DHS kassereren.
Firmaer, der køber udstillingsareal, vil blive nævnt i mødeprogrammet.

Hvis I ønsker at være med skal I gøre følgende:

  1. Bestil jeres standplads (angiv den ønskede størrelse) ved at sende en mail til DHS kasserer Michael Clausen (miccla@rm.dk) imellem 1/1 til 1/3.
    Mailen skal indeholde: antal ønskede m2 standplads (5,  10 eller 15 m2) og evt. firma-specifik aftale/kontrakt.
  2. Tilmeld hver deltager til mødet på DHS' hjemmeside www.hematology.dk (DHS/Årsmøde/Tilmelding: Link) mellem 1/1 og 1/3. Pris per deltager er 2.500 kr. for deltagelse fredag og lørdag inkl. middag og overnatning.
    Hvis man kun deltager fredag og ikke overnatter er prisen 1.200 kr. per deltager. Dette svarer til den pris DHS afregner med Hindsgavl.
  3. Betalingen af standplads foregår via kontooverførsel på baggrund af faktura fremsendt fra DHS-kassereren.
    Betaling for ophold på Hindsgavl foretages i receptionen i forbindelse med check ud.

Vores bankforbindelse:
Dansk Hæmatologisk Selskab
Konto 6771 006751098
IBAN-Kontonummer DK7067710006751098
SWIFT-kode LAPNDKK1

Event detaljer

Dato 09-03-2018 12:00
Slutdato 10-03-2018 13:00
Registrering fra 01-01-2018
Tilmelding inden 01-03-2018 23:55
Lokalitet
Hindsgavl
Hindsgavl Allé 7
Hindsgavl